fbpx

Når webtrafik fra Sociale Medier er bedste trafikkilde

Mange virksomheder har store overvejelser omkring brugen af sociale medier. Virker det nu også, og er det pengene og besværet værd? Svaret kan været svært at give, hvis man ikke både har sat sig målbare mål og sørger for præcise målinger af websideresultater og konverteringer generelt. Se mere under Kampagnestyring

Det er fire grundlæggende forudsætninger for, at en SoMe-kampagne vil blive vellykket:

1. Målgruppeudvælgelse

Målgruppen skal defineres og afgrænses. Gør dig seriøse overvejelser om, hvem du vil ramme. Det kan være en interessegruppe, som eksempelvis unge online gamere, mænd mellem 18-25 år på Fyn. Jo mere præcis denne kan defineres, jo mere klart vil det relevante indhold tegne sig på forhånd. Dette vil give solide indspark til stil & tone og billedvalg.

2. Relevant indhold

Nu kender du din målgruppe, og nu er du så forpligtet til at skabe relevant indhold for disse brugere. Tal til dem i den rigtige tone, brug deres jargon og find eller byg relevante billeder og grafikker.

3. Teknisk opsætning

Sørg for at den eller de fastsatte mål for kampagnen kan måles i eksempelvis Google Analytics efterfølgende. Hvis målet er at skabe x nye besøgende til din webside, så sørg for at opbygget en tilsvarende landingsside, så brugerene føler, at de er havnet det rigtige sted, når de har klikket på din SoMe-kampagne. Prøv ikke på at skabe “clickbait” ved at snyde brugerne ind for at foretage sig noget andet end det forventelige. Skab dine konverteringer som en naturlig forlængelse af brugernes interaktion og ikke som en betingelse for det. Læs eventuelt mere om Steve Krug’s “Don’t make me think”. 

4. “Timing is everything”

Sørg for at få udgivet dit indhold og din kampagne optimalt i forhold til brugernes interesser. Tag hensyn til begivenheder, sæsoner og andet der kan have afgørende betydning for dine konverteringer. Læg det ind i dit Årshjul, så du kan nå at få indsamlet og skabt relevant indhold til tiden. Der er ikke noget værre end at være for sent ude…

Så er det en fornøjelse at drive en kampagne for en kunde på tværs af sociale medier, som i kampagneperioden bliver den bedste trafikkilde. Endda med ret pæne tal for værdien af de besøgende. (Og så er det oven i altid rart at se, at SEO-arbejdet trækker mere trafik, end den direkte indtastede!